Man kan sagtens være leder uden at have lederevner.
Det kan komme af, at man gerne vil træne et sportshold, fordi man tidligere har været udøvende sportsperson og gerne vil prøve at give ens erfaringer og viden videre.
Eller måske er man direktør og chef i et firma, der langsomt ekspanderer, så man til at starte med var direkte leder for alle, mens man nu skal have en del mellemledere ansat, fordi der er så mange medarbejdere under samme tag.
Men snakken går i krogene, at man godt kan se og forstå, hvordan vedkommende er steget og kommet til tops, men at lære fra sig og give ordrer, det går det knapt så godt med.
Heldigvis kan man lære sig den slags i den virkelige verden, for man skal ikke tro, at lederskaber kommer af sig selv, eller man skal efterligne ens sergent fra hæren.
Sug til dig af alle nødvendige erfaringer
Man kan nemlig få tillært den slags med, hvordan man skal gelejde og lede andre, mens man har sig selv med i processen.
Måske er man i den modsatte ende af skalaen i forhold til at være en sergent, for man er måske bange for at give ordrer med videre, fordi man frygter, hvad andre vil tænke om en.
Så man konsulterer andre på stedet, men fremstår så uselvstændig, og man får ikke respekt fra de andre.
Det er bare nogle “skavanker”, som man kan lære at overkomme, når man står i den lederrolle, og det er heller ikke noget, som man nødvendigvis tager med hjem og praktiserer i det private, selvom man sagtens kan bruge det her.
Man er stadig den samme person, der kan lære at skelne mellem alle de her roller.
Er det nødvendigt, skal du måske på flere forskelligartede kurser for at coache og være leder.