Tre tips til at vælge maling
Maling er ikke bare maling. Du skal vælge den rette maling af den kvalitet, der er nødvendig for det rum, du skal male. Læs med her og få et par gode tips med på vejen.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke personligt har den store erfaring med maling, og derfor har vi allieret os med et malerfirma i Bagsværd, så vi ikke videregiver helt forkerte oplysninger.
Når du skal vælge maling, er der nemlig flere ting, du skal være opmærksom på – alt sammen noget der hænger sammen med kvaliteten i sidste ende. Men netop kvaliteten er også essentielt. Skal du male indvendigt i skuret, der primært bruges til opbevaring, er der nemlig ingen grund til at vælge en dyr maling, der kan vaskes ned – her kan du sagtens gå med en lidt billigere maling.
Læs med efter billedet, hvor vi gennemgår de tre vigtigste ting i forbindelse med valget af maling.
Sådan vælger du maling
1) Kig på rummet, der skal males
Er det er børneværelse, der skal males? Et vådrum? Eller et gæsteværelse der næsten aldrig er i brug? Der er stor forskel på, om malingen skal kunne vaskes og holde sig pæn på trods af stor trafik i rummet eller om der bare skal males i et værelse, der stort set altid er tomt.
2) Svanemærket eller ej?
Spørg dig selv, om du ønsker en maling uden for meget kemi, og om du er villig til at betale ekstra for det. Det er en smagssag og altid op til den enkelte.
3) Mål væggene
Inden du køber maling kan du med fordel sørge for at måle væggene op, så du hverken køber for meget eller for lidt maling. Begge dele er nemlig irriterende, og du kan lige så godt forberede dig grundigt fra begyndelsen og dermed spare tid og besvær.